Tæmpeh smørrebrød

Smørrebrød med et twist! Tæmpeh kan sagtens anvendes til det traditionelle danske smørrebrød. Surt, sødt, fedt og sprødt - og selvfølgelig masser af umami. Server ved siden af eller som alternativ til eddikesilden og se om ikke gæsterne ender med at elske dette nye bud på en klassiker!

4 Personer - Tilberedningstid 45 minutter

4 Personer - Tilberedningstid 45 minutter

Fremgangsmåde

  1. Varm eddike i en kasserolle, tilsæt farin og krydderier. Kog op og lad lagen simre et par minutter.

  2. Anret 8 skiver i et lille men dybt fad. Hæld lagen over. Lagen skal dække skiverne helt. Lad skiverne trække i lagen i 20 minutter

  3. Bland ingredienser til panering, fx i en lille plastbøtte med plads til en skive. Dryp skiverne af for lage og læg den i boksen, ryst let så paneringen dækker hele stykket.

  4. Varm fedtstof på en pande og steg skiverne nænsomt til de får en let gylden stegeskorpe.

  5. Smør en rundtenom med smør eller margarine. Anret forsigtigt de stegte skiver Tæmpeh på brødet. Pynt med syltede rødløg, pickles og kapers. Læg en kvist kørvel på toppen.

Ingredienser

  • 4 store rundtenommer godt rugbrød

  • 8 tynde skiver klassisk Tæmpeh

  • Kapers

  • Syltede rødløg

  • Pickles (hjemmelavet eller fra glas)

  • 4 kviste kørvel (til pynt)

  • smør eller margarine til stegning

Eddikelage

  • 4 dl lagereddike

  • 4 dl brun farin

  • 1 tsk peberkorn

  • 1 tsk korianderfrø

  • kaffir limeblade

  • 1/2 tsk nellike

  • 1 tørret chili

    Panering

  • 4 dl rugmel

  • 3 tsk karry

  • 3 tsk birkes

  • salt og peber